Idéer

Jeg lever af idéer. Det lyder måske storladent, men det er egentlig bare et faktum. Jeg får løn for (blandt andet) at finde på ting. Koncepter, formater, titler, vendinger. “Noget med kvinder og følelser, men på den fede måde.” Den slags.

Og jeg kan jo godt. Jeg har arbejdet længe nok med det til at vide, hvordan man starter en brainstorm, hvad man siger, når der er stille i mødelokalet, og hvordan man får noget ufærdigt til at lyde som en gylden mulighed.

Men nogle gange bliver jeg træt ved tanken. Ikke af arbejdet, men af idéen om idéer. Af hele det industrielle pres for at producere noget, der føles originalt, hele tiden.

Jeg skrev engang om nattehjernen. Den der version af en selv, der tænker alt for meget kl. 02.17 og får verdens bedste (og værste) idéer. Måske er det dér, de hører hjemme. I mørket. I roen. I de tidspunkter, hvor ingen kræver dem af en.

I dagtimerne, i kalenderen, i strukturen, dér savner jeg nogle gange bare at forvalte. At tage noget, der allerede findes, og gøre det bedre. Ikke vildere. Ikke vildt nyt. Bare mere gennemarbejdet. Mere menneskeligt.

Men “nyt” er det, der tæller. Det, der får grønne tal i regnearket. Og jeg forstår det jo godt. Jeg har endda selv haft det sådan. Den der jagt på en sætning, der lyder som noget ingen har hørt før. (De fleste har vi hørt. Vi har bare glemt det.)

Nogle gange får jeg lyst til at gå i idé-strejke. Bare en uge. Lade være med at finde på noget som helst. Lade det gamle få plads. Lade noget stå.

Det er selvfølgelig også en idé…